Da jeg i sidste uge mødte Anila i byen, faldt vi i et emne der handlede om vores klasse og forandring..... Om hvorvidt de andre mon var blevet forandret (ydre) eller om de måske var de samme.. For i må indrømme at det altid er efter sommerferien folk forandre sig mest.. Der er måske nogle der har klippet sit lange rapunzel hår kort, farvet sit brune hår rødt, fået bøjler (-.-) eller briller eller også bare er de samme. Jeg synes altid at det er sjovt at se forandringerne! Det er som om personen får en helt ny personlighed, selvom personen kun har forandret sit ydre jeg. I min gamle klasse, i folkeskolen, var der ikke særlig mange der forandrede sig sådan drastisk så man tænkte "Whaaat?!", det var mere som at klippe 1 eller 2 cm af håret.. Noget man ikke rigtig lagde mærke til med mindre man var ekstra opmærksom eller også hvis det var ens bedsteveninde/bedsteven der gjorde det. Dette er så min første sommerferie med min nye klasse så jeg ved ikke rigtig hvad jeg
skal forvente?... Måske er alle i klassen de samme eller også er de
så forandrede at man ikke rigtig genkender dem ved første øjeblik.. No matter what, så glæder jeg mig, for
jeg er forandret! Ikke sådan at jeg lige pludselig har fået blåt hår og er blevet 10 cm højere, men min indre jeg er blevet forandret... Selvfølglig påvirker det også mit ydre, såsom at jeg har fået mit hår klippet kort og nu har fået bøjler (hvilket jeg ikke så er glad for, men må leve med, for at få mine perfekte hvide tænder).

Jeg har lært af alle mine fejl som jeg har begået som 1.G'er i Nicolai Gymnasie. Af alle de gange jeg har følt usikkerheden overtage mig og ladet andre trampe på mig bare fordi jeg har haft andre holdninger om et emne. Eller også ladet andre fornærme mig på grund af at jeg ikke lige kommer fra
deres land. Er det ikke bare surt når nogen tror at de er bedre end andre? Når de tror at de kan stå og fornærme andre foran hele klassen og selv slippe af med det? Når de bliver gal ligeså snart man bruger de samme ord som de brugte mod en? Det er ret trist at der findes sådan nogle mennesker i hver klasse, men det må man så leve med.. Jeg udpeger absolut ikke nogen som helst, men alt dette har bare gjort
mig stærkere! Jeg har lært at svare igen og holde fast ved min holdning, no matter what they say! Jeg har lært at stride imod selvom det koster at blive nedsat til en "ikke-populær" i klassen.
For jeg har lært at der er noget der er vigtigere end at kaldes for "populær" i klassen. Og det aller vigtigste; jeg har lært mig hvad sande venner egentlig betyder. Alle de mennesker jeg har mødt igennem mit første år i Nicolai Gymnasie har forstærket mit selvtillid og jeg kan nu tillade mig selv at sige at jeg
endelig er parat til at vende papiret i mit liv og starte på et helt nyt kapitel hvor det kun vil handle om mig, mig og mig! For det ER mit liv! JEG, Mimi Khan, er hovedpersonen og ingen andre!
Men selvom papiret er vendt og jeg nu er startet på et nyt kapitel, har jeg alligevel ikke ændret mig... For selvom jeg er klar med nye øjne, så glemmer min sind aldrig de gamle minder og alt andet jeg er gået igennem.....